Udpluk af magre udskæringer med 100% Dansk Svinekød

Udpluk af magre udskæringer med 100% Dansk Svinekød

FEDT - GODT MED MÅDE
Ingen madvarer er sunde eller usunde i sig selv. Det afhænger af, hvor meget man spiser af dem og hvor ofte. Din krop har brug for fedt, bl.a. til at opbygge og vedligeholde nervevævet. Men du må heller ikke få for meget. Brug magert kød i madlavningen, så begrænser du mængden af fedt i din kost. Ovenfor kan du se fedtindholdet i en række forskellige udskæringer af svinekød. Bemærk, at udskæringerne kun er et lille udvalg af de magerste.

FACTS OM FEDT OG ERNÆRING
Ifølge ernæringseksperter indeholder magert kød max. 10 g fedt pr. 100 g (=10% fedt). Det anbefales, at kvinder max. får 75 g fedt om dagen og mænd max. 95 g. Over 20 udskæringer af svinekød lever op til betegnelsen magert kød.

Kød har et højt indhold af protein. En stor undersøgelse har vist, at protein og mad med højt indhold af kostfibre gør det nemmere at bevare vægten efter en slankekur. Magert kød har et højt indhold af protein.

Kød indeholder letoptageligt jern. Mange kvinder i den fødedygtige alder har lave lagre af jern. Derfor er det en god idé at spise kød til flere af dagens måltider - og gerne sammen med C-vitaminholdige fødevarer, som f.eks. kartofler og grøntsager. Når der er kød og C vitamin i måltidet øges optageligheden af jern.

Læs mere her: Alt om kost

Magert svinekød har desuden et højt indhold af B1, niacin og fosfor samt en betydelig mængde af B6, B12, kalium, selen, zink og B2 vitamin, som alle er vigtige næringsstoffer for kroppen.

Hent her printvenlig version

Kilde: Landbrug & Fødevarer